FJORDENS JAGTFORENING
VELKOMMEN TIL FJORDENS JAGTFORENING
Foreningen er en sammenlagt forening af de to tidligere jagtforeninger: Hemmet - Sdr. Vium Jagtforening og Lønborg - Vostrup Jagtforening. Sammen har jagtforeningen ca. 280 medlemmer.
Jagtforeningen lejer Styg Plantage, som er en privatejet plantage på ca. 60 hektarer. Den er beliggende mellem Vostrup og Hemmet.
Jagtforeningen har en lille flugtskydningsbane beliggende ved Sdr. Vium. Banen har to kastemaskiner, som indstilles til de forskellige kaste-duer.
Man kan som medlem købe jagtkort til forårets bukkejagt og i august er der mulighed for at købe jagtkort til hjortejagt mv. i overens-stemmelse med gældende jagtlov. Desuden afholdes 5-6 fællesjagte i løbet af vinterhalvåret.
Foreningen ligger tæt på Ringkøbing Fjord og har to pramme, som medlemmerne kan låne til jagt. De må bruges i hele Ringkøbing Fjord.
Jagtforeningen lejer (af kommunen) Høje Sande, som er en mindre sandø beliggende ud for Skaven Strand. Det er muligt at købe jagtkort til øen i jagtsæsonen.